Kælderkort, vin

Kælderkort
Kældervinene er også at finde på vores vinkort, dette er en beskrivelse af de enkelte vine.


mousserende  1/1



2010 Pink Mousser, Skovgaarde, Fyn – Danmark - kr. 699,-

Mousserende rosé fra Hempler Hansens Vingård ved Assens. Skovgaarde er en
gammel hovedgård tilbage fra 1466, der nu producere vine af høj kvalitet.
Vinene er et samarbejde mellem Skovgaarde og Skærsøgaard Vin, ved Kolding
Farven er varm og imødekommende, med et næsten pink skær. I duften er der
masser blomster og milde bær, smagen er rund med markante, men afstemte bobler.


2004 Deutz Blanc de Blanc Vintage, Champagne – Frankrig - kr. 850,-

William Deutz og Pierre Geldermann grundlagde i 1838 huset, som i dag regnes for et
af de bedste Champagne huse. Man bruger kun saft fra 1. pres til produktionen af Champagnerne, da håndværk og tradition er grundlaget for deres fantastiske produkter.
Deutz Blanc de Blanc er en af husets prestige Champagner. Farven er lys med et
grønligt skær, i duften er der nuancer af blomster, mineraler og citron skal.
Smagen er sprød med toner af honning.


1999 Bollinger Grand Arnée, Champagne – Frankrig - kr. 1230,-

Bollinger er et af de mest eksklusive Champagne huse, og deres vine emmer af
kvalitet og luksus. Der bruges udelukkende most fra grand cru og 1. cru marker,
dette, og så den store andel af Pinot Noir druen, giver Champagnen en utrolig fylde
og kompleksitet. Der produceres kun Bollinger Grand Arnée i de allerbedste årgange.
Lageres i minimum 5 år inden frigivelse.



hvidvine  1/1


2010 Solaris, Skovgaarde, Fyn – Danmark - kr. 545,-


Hvidvin fra Hempler Hansens Vingård ved Assens. Skovgaarde er en gammel
hovedgård tilbage fra 1466, der nu producere vine af høj kvalitet.
Vinene er et samarbejde mellem Skovgaarde og Skærsøgaard Vin, ved Kolding.
Duften er frisk og mineralsk med undertoner af citrus. Smagen er let med en balanceret
syre, der følges op af en blød og rund eftersmag.


2009 Würzburger Stein 1. cru, Riesling, Juliusspital-Weingut, Franken - Tyskland - kr. 680,-

Juliusspital-Weigut er egentlig et hospital som finansers af vinproduktion, skovbrug og
landbrug. Det er også regnet for en af Tysklands bedste vinproducenter med jord på
de bedte parceller i Franken. Huset er grundlagt i 1576 og ambitionerne er hele tiden
at øge kvaliteten på vinene.
Duften har toner af hvid peber og fersken, smagen er tør og mineralsk med en lang
og meget charmerende eftersmag. Lager ca. 3 måneder på egetræ inden aftapning.
   

2001 Gewurztraminer Grand Cuvee, Leon Bayer AOC, Alsace – Frankrig - kr. 655,-

Leon Bayer familien kan spores helt tilbage til år 1580, men deres selvstændige
vinproduktion begyndte i 1867. De producere en bred vifte af vine, og er især kendte
for deres Riesling, Pinot Gris og Gewurztraminer. Denne vin tilbydes kun i de bedste
årgange og de lagers i 8-10 år inden frigivelsen. Smagen er fyldig og kompleks, med
dufte af blomster og sødme. Gewurztraminer når det er allerbedst


2008 Chablis Les Clos, Grand Cru, Joseph Drouhin, Bourgogne – Frankrig - kr. 798,-

Maison Joseph Drouhin, 1880, har fra starten været fortaler for den klassiske Bourgogne
stil, hvor det er jordbunden og klimaet der bestemmer vinenes smag og kvalitet.
Alle husets Chablis vine dyrkes økologisk, dette gøres for at beskytte naturen og give det bedste grundlag for
fremtidige generationer. Les Clos er familiens og områdets vigtigste
mark, med en perfekt beliggenhed er den base for nogle af de bedste Chablis vine.
Meget kompleks duft med toner af æble og safran, smagen er mineralsk og dyb som
slutter i et væld af nuancer. Lageret 12 måneder på egetræsfade.
rødvin  1/1


rødvin 1/1


2009 Chambolle Musigny, Premier Cru, Joseph Drouhin, Bourgogne – Frankrig - kr. 880,-

Chambolle Musigny markerne ligger i et meget kalkholdigt område, dette giver nogle elegante og
raffinerede vine og disse regnes for nogle af de bedste i Bourgogne.
Denne Premier Cru er utrolig flot vin, velstruktureret og i perfekt balance. I duften er der
masser af brombær, kirsebær og violer, smagen er meget struktureret med en fyldig
frugt, delikat syre og en undertone af egetræ.


2009 Chateau La Tour Carnet, 4. Cru Classé, Bernard Magrez, Bordeaux – Frankring - kr. 795,-

Chateau La Tour Carnets historie går helt tilbage til det 12. århundrede, og det gør
slottet til et af de ældste i Bordeaux. Alle druerne plukkes med håndkraft i små kurve
og stilkene bliver nænsomt fjernet, for at beskytte druer mest muligt. Vinstokkene er
plantet så de giver et meget lavt udbytte, dette smages tydeligt i vinen som er meget
intens og rig i smagen, duften har toner af mørke bær, krydderier og svag røg.
Eftersmagen er lang og med en flot balance mellem fedme og syre.


2006 Chauteauneuf-Du-Pape LQ, Domaine Le Clos Du Caillou, Rhone - Frankring - kr. 855,-

Domainet er grundlagt 1956, og er i dag at finde blandt de 3 bedste huse i
Chauteauneuf-Du-Pape. Les Quartz, som denne vin også bliver kaldt, er en af husets prestigecuvéer.
Stilen er næsten Bourgogne, men alligevel med sin helt egen charme.
Duften indeholder nuancer af kirsebær, brombær og sten, smagen er utrolig ren og koncentreret,
med toner af mineraler og moden frugt. Finere og mere fornem
Chauteauneuf-Du-Pape skal man lede længe efter…


1999 Trefonti IGT, Tenuta Valdipiatta, Toscana – Italien - kr. 550,-

Huset drives i dag af Miriam Caporali og er en familie ejendom som blev grundlagt i
1980 af Miriams far. Husets vine emmer af kvalitet og det smages tydeligt at vinene
produceres med kærlighed og i meget små mængder. Trefonti er en Super Toscaner
fra det gode år 1999, det er Giulio Caporalis (Miriams far) mesterstykke. Vinen er kun produceret i
6000 styk og er husets stolthed. Smagen har nuancer af røde bær og kaffe
med en fyldig og flot afslutning, der er en god balance mellem syre og alder.


2005 Castel Giocondo Riserva, Brunello, M. D. Frescobaldi DOCG, Toscana – Italien - kr. 998,-

Denne enkeltmarks vin har opnået de magiske 100 point i Wine spectator. Slottet er beliggende i
kommunen Montalcino og producere, ud over de fantastiske vine, også
olivenolie og afgrøder. Vinen ligger minimum 5 år på egetræsfade, hvilket afspejler sig i
en sublim smagsoplevelse, meget koncentreret og kompleks. Vinen produceres kun i de
allerbedste årgange.

  
2005 Amarone Terre Di Bo DOC Classico, Veneto – Italien - kr. 650,-

Efter høsten tørres druerne på stråmåtter i ca. 4 måneder, hvor efter den fad lageres i
2,5 år, dette er med til at frembringe en dejlig sødme og kraft til vinen. Smagen er dyb
og fyldig med nuancer af anis og svesker, eftersmagen er lang og med en diskret sødme. 
Modsat mange andre Amarone vine, som godt kan være meget søde og lidt tunge,
egner denne sig fremragende til en kraftig hovedret.